Metode til (grundlæggende) livscyklusforståelse

Flere fonde efterspørger en beskrivelse af ideens miljømæssige potentiale. For at strukturere denne kan det være en fordel at anvende en grundlæggende livscyklusforståelse, som er inspireret af den omfattende metode Life Cycle Assessment (LCA).

I de indledende faser af et udviklingsprojekt kan det være vanskeligt at kvantificere ideens miljømæssige potentiale, men der kan være mange kvalitative argumenter, som kan styrkes gennem en grundlæggende forståelse af faserne i produktets livscyklus. Den centrale tankegang er erkendelsen af, at miljøpåvirkninger forårsages gennem hele produktets livscyklus. Dermed vil emissioner forårsaget af et produkt ikke kun udledes fra produktionsfaciliteterne hos virksomheden, men også i den forudgående råvareudvinding samt efterfølgende brug og bortskaffelse.

Den grundlæggende livscyklusforståelse kan også anvendes, når den sociale og økonomiske bæredygtighed af ideen skal beskrives. Det er typisk en udfordring, at produkter, som er mere miljøvenlige end eksisterende alternativer på markedet, er dyrere i indkøbssituationen, men billigere i driftsfasen. Det kan derfor være nødvendigt, at anlægge en totaløkonomisk betragtning, hvor faserne igen kan kvalificere og strukturere diskussionen.

De typiske faser et produkt gennemløber i en livscyklus er: 

• Råmaterialefasen er der, hvor råstofferne til produktet udvindes fra naturen fx minedrift, olie og gasudvinding, skovbrug og landbrug afhængig af, hvilket produkt eller serviceydelse ideen omhandler.
• Produktionsfasen er der, hvor råstofferne behandles og bearbejdes til produkter. Der er typisk tale om flere led (også hos underleverandører). Distributionen er typisk også med i denne fase.
• Brugsfasen er der, hvor produktet anvendes af slutbrugeren inklusiv vedligeholdelse og reparation.
• Bortskaffelsesfasen er der, hvor produktet er udtjent. I Danmark sendes det typisk til forbrænding, men det kan variere meget fra land til land.

Transport indgår inden for og imellem de forskellige livscyklusfaser, og kan enten beskrives særskilt eller under hver fase.

Som et eksempel beskrives de overordnede aktiviteter i livscyklussen for et viskestykke:

• Udvinding af råvarer: Bomulden dyrkes og høstes på bomuldsmarker. Der vil være miljøpåvirkninger forårsaget af maskiner til landbrugsproduktionen, evt. brug af sprøjtemidler, vand til vanding m.m. De fysiske arbejdsforhold i landbruget og ansættelsesvilkår vil være en del af den sociale bæredygtighed, da størstedelen af bomuldsmarkerne er i udviklingslande, hvor der ofte er problemer med arbejdsmiljøet.
• Produktion: Bomuldens fibre bearbejdes og væves, så det bliver til viskestykker. Miljøpåvirkningerne vil bl.a. forårsages af diverse kemikalier og farvestoffer, vand til skylning, elektricitet til maskiner og drift af produktionsfaciliteter. Også i denne fase bør der være fokus på arbejdsmiljø, da produktionen af bomuld også typisk finder sted i udviklingslande.
• Brug: Viskestykket vil herefter blive transporteret og solgt til forbrugeren, som vil bruge det til at tørre af. I brugsfasen vil viskestykket blive vasket ved 60 grader, hvor der vil blive brugt vand, elektricitet og vaskemiddel.
• Bortskaffelse: Når viskestykket er udtjent vil det typisk blive smidt ud og sendt til forbrændingen, som producerer varme.

På baggrund af denne korte beskrivelse af faserne bliver det klart, at udfordringerne i forbindelse med viskestykker og tekstilproduktion findes i de to første faser af livscyklussen, hvorfor der bør være fokus herpå.