Immaterielle rettigheder / IPR-rettigheder

Håndtering af IPR-rettigheder handler om de juridiske aspekter såvel som om tilrettelæggelse af et projektforløb, der kan håndtere IPR-problematikker.

Dette afsnit danner et overblik over, nogle af de juridiske overvejelser ansøgerne skal igennem samt henviser til muligheder for at få mere hjælp. Yderligere illustreres, hvordan IPR rettigheder kan håndteres med eksempler hentet fra en samarbejdsaftale.Problemstillingen omkring IPR kan opdeles i 3 elementer, der knytter sig til forskellige tidsmæssige faser af samarbejdet. Først og fremmest er der udviklingen og fordelingen af rettighederne. Dernæst kan en eventuel løbende justering af fordelingen af rettigheder være relevant, mens det når der først foreligger et produkt eller ydelse med en potentiel kommerciel værdi, er centralt at beskytte rettighederne til denne ide.

Disse tre områder beskrives i det følgende. Det er dog vigtigt at gøre sig klart at IPR rettigheder er et komplekst område, og der ikke findes en ”one size fits all” løsning i forhold til rettighedsspørgsmål. Det kan derfor være nødvendigt at søge rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsaftaler vedrørende rettighedsspørgsmål.

Udvikling og fordeling af rettigheder

Den første problemstilling retter sig mod rettighederne til de ideer, der udvikles i projektet. Dette spørgsmål er relevant, så snart der udvikles ideer, der potentielt set har kommerciel værdi.

Erfaringsmæssigt sammensættes gruppen af ansøgere på en sådan måde, at der ikke er modstridende konkurrenceforhold internt i ansøgningsteamet. Det vil således ofte være oplagt, hvem der har rettigheder til hvad. Der kan dog være tilfælde, hvor gruppen af ansøgere udvikler ét fælles produkt, som har kommerciel værdi. I sådanne tilfælde har alle i større eller mindre grad medvirket til udviklingen af produktet, og det er derfor naturligt, at alle også får en del af den kommercielle værdi. 

Særligt i de tilfælde, hvor det ikke er oplagt, hvem der har rettighed til hvad, er det vigtigt, at der udarbejdes en aftale. Men det vil dog under alle omstændigheder være vigtigt, at man forholder sig til rettighedsspørgsmålet ved opstart af samarbejdet, idet problemstillingen kan blive meget aktuel og svær at håndtere, når først der foreligger en konkret ide til et produkt med kommercielt potentiale.

Grundet udviklingssamarbejdets karakter af løbende udvikling er det desuden relevant, at denne del af samarbejdsaftalen løbende revideres (jf. 4.2), hvis projektet og samarbejdet ændrer karakter, fx i overensstemmelse med den agile projektmodel. Det er desuden vigtigt, at der løbende i samarbejdet er fokus på beskyttelse af den udviklede viden.

Rettigheder og projektforløb 

Ved oprettelse af et samarbejde kan der ikke tages højde for den konkrete håndtering af eventuelle rettighedsspørgsmål. Aftalen bør dog forholde sig til, hvordan sådanne spørgsmål skal afklares internt i ansøgerteamet, når de opstår. Konkret er det nedenstående problemstilling, som skal håndteres:

Denne situation håndteres i reglen først og fremmest i form af en fælles forståelse mellem ansøgerne, eller at der mellem parterne foregår en form for kompensation, som aftales nærmere.

Netop pga. den fælles forståelse mellem parterne i ansøgergruppen, er det helt afgørende, at der foretages en forventningsafstemning. Denne forventningsafstemning bør skrives ind i samarbejdsaftalen.

Vi har her på siden under "downloads" linket til en tænkt samarbejdsaftale vedr. et udviklingsprojekt. Afsnit 7 – 11 omhandler emner af relevans for rettighedsspørgsmålet:

• Baggrundsviden
• Forgrundsviden
• Ret til at udtage patenter
• Udnyttelsesret
• Tredjemands immaterielle rettigheder

Endvidere bør aftalen også forholde sig til, hvordan uenigheder omkring rettighedsspørgsmål skal håndteres.

Med andre ord – projektet skal håndteres på en sådan måde, at ansøgerne løbende kan justere fordelingen af rettigheder, idet udviklingsprojekter i sagens natur handler om at opnå ny viden. Overordnet bør indsats/investering i en form omdannes til ejerandele på baggrund af en på forhånd fastlagt fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen kan eksempelvis udformes på baggrund af timeindsats, indfrielse af milepæle, investeringer i materialer, prototyper og lign. Der kunne også være en delmængde af ejerandele der udelukkende tildeles på baggrund af udført ansøgningsarbejde eller budgetandele.

I takt med at projektet udvikler sig, justeres ejerandele på baggrund af fordelingsnøglen. Formålet hermed er at opnå en løbende tilpasning af samarbejdet, med henblik på at undgå større uenigheder og deciderede tvister i ansøgergruppen.

Beskyttelse af rettigheder 

Når et produkt er udviklet, kan det blive meget aktuelt at beskytte rettighederne til produktet mod kopiering og udnyttelse fra konkurrenter. Der bør dog være fokus på beskyttelsen allerede under udviklingen. Beskyttelsen er vigtig for at sikre, at parterne i projektet kan udnytte den kommercielle værdi af deres udviklingsindsats og investering i projektet. En beskyttet rettighed kan i sig selv udgøre en kommerciel værdi, idet retten til produktion og salg af det udviklede produkt kan sælges til en tredjepart.

Behovet for beskyttelse kommer dog an på de konkrete omstændigheder, og der bør derfor ske en afvejning af fordele i forhold til kommercielle risici og omkostninger i forhold til oprettelse af en beskyttelse.

Patent- og Varemærkestyrelsen er en rigtig god indgangsvinkel til yderligere informationer om beskyttelsesspørgsmålet og de forskellige former for beskyttelse. Patent- og varemærkestyrelsen udmønter den såkaldte IPR pakke. IPR-pakken er en del af aftalen om Globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri 2010-2012. Med IPR-pakken får du vejledning i håndtering af IPR såsom patenter, varemærker, designregistreringer m.m. i hele innovationsprocessen - lige fra udvikling og beskyttelse af dine idéer til udnyttelse og håndhævelse af dine rettigheder.

Denne vidensartikel er baseret på notat udarbejdet af Deloitte for Innovationsradar.dk oktober 2011.