Støtte til udviklingsprojekter inden for bæredygtigt byggeri

01.06.16 / uddelinger

Medlemmer af Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri, InnoBYG kan frem til den 30. juni søge om støtte til at få sat gang i en innovationsproces via et såkaldt 'spireprojekt'.

Der kan søges støtte til alle former for innovationsprojekter under overskriften "Bæredygtigt byggeri". 

Projekterne skal have fokus på at styrke virksomhedernes innovation og vækstpotentiale samt at styrke virksomhedernes samspil og videnudveksling med forsknings- og videninstitutioner.

Der stilles krav om, at projekterne:

  • skal relatere sig til innovationsnetværkets faglige fokusområde og bidrage til opfyldelse af netværkets mål
  • skal understøtte udvikling af ny viden samt formidling og nyttiggørelse af forsknings- og videninstitutionernes viden med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov
  • skal have deltagelse af minimum 2 virksomheder (gerne flere) og minimum 1 InnoBYG videnpartner: DTU, SBi, DBI, Teknologisk Institut eller Kunstakademiets Arkitektskole
  • skal have en nyhedsværdi og en vis generisk interesse, dvs. interessere en bredere kreds end blot de deltagende virksomheder
  • skal baseres på en aftale mellem de involverede parter, hvor mål, succeskriterier og forventede effekter for projektet fremgår klart
  • efterfølgende skal formidles til en bredere kreds

Projekterne må ikke:

  • Have karakter af produktudvikling for enkeltvirksomheder
  • Virke konkurrenceforvridende

Det er muligt at søge mellem 50.000-500.000 kr. til rådgivning og teknologisk bistand hos netværkets videnspartnere (se oversigt på InnoBYG).

Der er afsat 2 mill. kr. til støtte fra 2016-2017, der udbydes over to ansøgningsrunder med hver 1 mill. kr. Den anden ansøgningsrunde ligger i efteråret 2016.

Virksomheder, der ikke allerede er medlem af InnoBYG kan melde sig ind i forbindelse med ansøgning om midlerne.

Ansøgningsfrist 30. juni 2016 kl. 14.00

Læs mere og download ansøgningsskema her!

Tilbage