Innovationsradar.dk indtager Building Green 2014

08.10.14 / arrangementer

Igen i år lægger Innovationsradar.dk vejen forbi Building Green messen i Forum for at dele viden og erfaringer omkring byggeriets fundingmuligheder.

Efter sidste års succes har Innovationsradar.dk igen i år valgt at deltage på Building Green, der finder sted i Forum, København den 29.-30. oktober. Building Green er Danmarks største fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger og havde sidste år 4.200 besøgende i form af materialeproducenter, rådgivere, bygherrer, beslutningstagere, interesseorganisationer og andre med interesse for gode løsninger til at fremme bæredygtighed og energieffektivisering i vores bygninger.

Innovationsradar.dk fik sin debut på Building Green sidste år ud fra et ønske om at udfylde et behov for at supplere udbuddet af udstillere med repræsentation af de fonde og ordninger, som i mange tilfælde netop er dem, der støtter udviklingen af ”det grønne byggeri”. Og det var populært blandt de besøgende, og derfor stiller Innovationsradar.dk også op igen på årets messe, klar til at dele viden og erfaringer om byggeriets fundingmuligheder.

Du kan møde Innovationsradar.dk på Building Green messen, som afholdes den 29.-30. oktober i FORUM Copenhagen, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg C. Der er åbent begge dage kl. 9-17. Gratis adgang. 

Ud over Innovationsradar.dk kan du også høre om TEST – din bæredygtige løsning til byggeriet, som er en støtteordning til at få allerede udviklede bæredygtige løsninger ud på markedet. TEST kan ansøges til godkendelser og 1:1 dokumentation, så løsningerne kan gå fra at teknisk set færdige til at blive markedsmodne. 

Tilbage